30-årskrigen
Protestanter mod katolikker
konflikten starter mellem protestanter og katolikker i Det tysk-romerske Rige, i 1618. Den udvikler sig hurtigt til den mest omfattende i den europæiske historie.
Konflikten mellem Spanien og Nederlandene drages hurtigt ind i krigen, ligesom en række fyrster, hertuger og konger har hver deres grund til også at melde sig som en del af krigen. Her i Danmark havde rigsrådet forstået, at det ville være smartest hvis vi bare holdte os helt ude af krigen, da det går strålende for Danmarks økonomi.
Christian d. 4. Havde dog andre tanker, og melder sig ind i krigen på protestanternes side. Danmark lider derefter 2 store nederlag allerede i 1626, som gør at vi bliver overrendt og får hele Jylland besat. For at bevare Danmark må Christian d. 4. ved Freden i Lübeck i 1629 love at trække sig ud af krigen.
Krigen tager en markværdig drejning da Sverige i samarbejde med Frankrig vælger at angribe Danmark i 1643, og her bliver det tydeligt, at krigen handler om mere end religion. 30-årskrigen sluttede i 1648, uden nogen reel vinder, men på grund af udmattelse. I de sidste år havde krigen mistet sit sidste skær af religionskrig. Religion havde været grunden til krigens start, for efterhånden var de religiøse delings aftaler blevet fastlagt, og religion blev en undskyldning for en europæisk magtkamp.
